---

Endnu engang gik turen til Mors – denne gang for at stille til start i Danmarks største 100 miles-løb. Det var min femte deltagelse. Inden årets løb havde jeg gennemført distancen tre gange, og én gang måtte jeg udgå med en DNF. Dengang var det en skade, jeg egentlig troede, jeg havde styr på. Det havde jeg ikke.

Sådan er det med de helt lange distancer. Man skal være klar. Der må ikke ligge en gammel skade og lure under overfladen, for når kroppen presses – og det gør den i et 100 miles-løb – så blomstrer den frem. Uden nåde.

Morsø 2025 – 6. september kl. 8:30
Louise og jeg har netop sat os ind i bilen og er på vej mod Nykøbing. Stemningen er rolig. Vi snakker om løst og fast, og for en gangs skyld er vi i god tid. Tror vi.

Jeg tjekker starttidspunktet: 9:30.
“Har vi regnet forkert?” spørger jeg Louise.

Og dér starter panikken. Når vi det?

Pludselig går det stærkt. Louise drejer ind på parkeringspladsen, og jeg bliver nærmest smidt af i farten. Jeg kommer løbende ind på Kirketorvet – stresset, svedig og på jagt efter min hvide magnetplade. Den plade, man sætter på tavlen, når man krydser scenen og bliver præsenteret for publikum. Der skal navn på. Hurtigt.

Magnetpladen ender senere i målområdet og er med til at give det visuelle overblik: hvem har gennemført, hvem er udgået – og hvem er stadig derude og kæmper med kilometerne.

Jeg nåede det. Men det blev ikke helt den rolige optakt, jeg havde forestillet mig. Pulsen var i hvert fald allerede oppe – og løbet var knap nok startet.

Refleksioner – 2025
Træningen har – for en gangs skyld – fungeret virkelig godt. For første gang føler jeg, at jeg faktisk har styr på mit tempo. Ikke bare på papiret, men i kroppen.

Og så er der energien. Noget jeg aldrig helt har troet på, men som jeg gang på gang har mærket på egen krop: hvor afgørende det er at få nok energi undervejs. Denne gang har jeg en plan. En rigtig plan. Så gennemarbejdet, at den er printet og udleveret til Louise. Hvad jeg skal have. Hvornår. Og hvor meget.
Det viste sig at være guld værd.

Stemningen buldrer, folkemængden larmer, speakeren varmer os op, og startskuddet lyder. Trods den kaotiske optakt har jeg fået pulsen ned. Jeg får hilst på en masse dejlige mennesker – 100 miles-familien. Dem man møder år efter år, når man igen står klar på Kirketorvet.

To klassiske runder i gågaden. Og så ud på det, der venter foran mig: de resterende 158 ud af 160,9 kilometer.

Rejsen kan begynde.
Klik på videoen herunder og se, hvordan det gik.

Spoiler alert – hvis du endnu ikke har set videoen:
2025 blev året, hvor det hele spillede.

Jeg havde overskud til at filme hele turen og oplevede ingen problemer med hverken varme, energi eller andre uventede udfordringer. Når det er sagt, så kæmpede jeg lidt med nogle ufatteligt trætte lårbasser efter cirka 115 kilometer – men det tænker jeg er helt okay. Humøret var højt, overskuddet stort, og jeg følte mig stærk hele vejen igennem.

Jeg var omgivet af fantastiske mennesker hele dagen. Både ude på ruten og i depoterne, hvor jeg mødte følgebilen med Louise. Den opbakning betyder mere, end man lige tror, når man har været i gang i mange, mange timer.

Her til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak til alle dem, der hjalp både mig og Louise med at få denne dag og nat til at forløbe så problemfrit som den gjorde.
Tak til Gitte og hendes mand, og tak til Louises bror, Claus og hans kæreste Victoria – tak for jeres uvurderlige hjælp i følgebilen.

Ude på ruten nød jeg virkelig selskabet med den gamle vildmand Tommy Jakobsen. Fedt at løbe sammen, og fedt at vi nærmest fulgtes ad on and off hele vejen (sådan da).
Og en stor tak til alle Morsingboerne, som heppede, hjalp og skabte stemning derude på ruten.

2025 blev også året, hvor jeg løb en ny PR i hus.
Jeg kom i mål i tiden 21 timer, 39 minutter og 25 sekunder – og dermed en meget glad og tilfreds Larsen.

For at sætte en ekstra streg under rejsen – og måske også forpligte mig selv en smule – giver det mening at kigge tilbage på mine tidligere tider på Mors:

• 2021: 22:26:30
• 2022: DNF
• 2023: 22:28:58
• 2024: 22:47:38
• 2025: 21:39:25 (ny PR)

Årets resultat er en forbedring på 47 minutter og 5 sekunder i forhold til min tidligere bedste tid. Det er ikke kommet af sig selv – men det er kommet af kontinuitet, erfaring og respekt for distancen.

Og når man først begynder at kigge fremad, er det svært at lade være.

Målet for 2026 er klart.
20 timer – eller derunder.

Det er ambitiøst, måske en smule modigt, Det ved jeg godt.
Men efter 2025 ved jeg, at det er muligt.

Vis ses i 2026 d. 12. September kl. 8:30, på Kirketorvet