Tour De Vebbestrup 2025

Den 25. Maj 2025 var jeg på den årlige tur til Tour De Vebbestrup, et socialt marathon arrangeret af Kim Pelo. Nok Danmarks hyggeligste løb, og kan det være andet når der er Is og Øl i mål??

Og trods det knap så sommer artige vejr var humøret højt og selskabet godt. Søndag d. 25. Maj, stod der 20/22 is sultne marathon løbere på Kim Pelo´s adresse i Svenstrup. Konceptet er lige til og ganske enkelt, Pelo skriver selv:

Der løbes kun marathon denne dag, da løbet kommer til at foregå fra hjemmeadressen Ørnevej, i Svenstrup, og med endestation ved Vebbestrup Flødeis.

Der er løbsstart kl 9.30 fra Ørnevej i samlet trop, også ellers bare sydpå i samlet flok (social marathon)

– Hvor der venter os en stor velfortjent softice, efter isen hopper vi i bussen og bliver kørt tilbage til Svenstrup.

Tour De Vebbestrup, blev mit marathon nr. 30. Touren blev gennemført i et yderst behageligt tempo, og vi landede i Vebbestrup efter 5 timer og 38 hyggelige minutter på landevejene..

Jeg tør godt indrømme at jeg står klar til at melde mig på 2026 udgave af dette løb. Som iøvrigt bliver den 9. udgave så måske der en et jubilæum om et par år..

Vi ses i 2026 til Marathon, Is og øl i bussen.. Hvis der er noget Pelo kan, så er det at arrangere hyggelige løb. For ikke at glemme depot bestyren, Pelo´s bedre halvdel, det spiller Max. Godt arbejde..

Fem ud af fem stjerne til dette sociale marathon.


Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *